Selskabsafholdelse på
Den gamle Købmandsgaard


 

Den gamle Købmandsgård i Ballen på Samsø er med sit unikke historiske miljø grundlagt 1844 en velegnet ramme for afholdelse af selskaber med op til 60 deltagere.
Købmandsgården er beliggende kun 50 m til god sandstrand og 100 meter fra havnen. 

Som festlokale benyttes Trælastboligens salen på første etage – med klaver of sangbøger. I det tilstødende køkken findes hurtig industriopvaskemaskine.


 

 

                                                             

   
   



På Købmandsgården er der 20 kamre med i alt 40 senge.
Desuden kan i supplerende rum opstilles 10 gæstesenge eller udlægges madrasser.


I købmandsboligens to spisestuer kan der dækkes op til 30.
I de to tilstødende dagligstuer kan der hygges før og efter maden. Klaver står til rådighed.

 

Dagligstuen i købmandsboligen

Lillestuen med håndbibliotek


Benyt også gerne Den gamle Prydhave med Lysthuset,
hvor Holger Drachmann arbejdede under sit sommerophold på stedet i 1879.

 

 
Hovedfløjen set fra havebordet ved Lysthuset

Kik ind i Den gamle Prydhave

 


Under kurset/seminaret kan arrangeres tur i Købmandsgårdens gamle hestevogne.

 

 

Fjedervogn fra 1890
oprindeligt brugt til vareudbringning

Jumben fra o. 1920



Praktiske oplysninger

Se i øvrigt den seperate beskrivelse af aktivitetsmuligheder på Købmandsgården. 

Hjælp til madlavning og servering kan anvises. Det gælder også rengøring efter opholdet.

For anvendelse af Trælastsalen på første sal i Trælastladen til selskab og andet samvær for en større gruppe fra fredag kl. 16 til søndag kl. 18 betales på følgende måde inkl. moms:

  • Weekendlejen for ”Trælastboligen” som for 2019 i sommerhalvåret udgør kr. 5.200 og i vinterhalvåret kr. 3.700. Beløbene er inkl. betaling for forbrug af el, vand og varme. Beløbet dækker også anvendelse af tre dobbeltkamre i boligen.

  • For samtlige deltagere i selskabet ekskl. børn under 10 år betales desuden kr. 100 pr. deltager for udstyr og service til selskabslokalet.

Vedrørende leje af stedets øvrige seks ferieboliger betegnet "Købmandsboligen", "Aftægtsboligen", "Bogholderboligen" " Forvalterboligen", "Kommisboligen" og "Haveboligen" henvises til "Ferielejligheder".

En kusk med hest til kørsel med stedets nyrestaurerede vogne kan engageres for kr. 500 i timen.

Betaling for madlavning, servering og rengøring aftales særskilt.

Nærmere oplysninger kan fås på info@kobmandsgarden.dk eller på telefon 8659 0001