Anmeldelse af "Set fra Samsø" 
         i "Fortid og Nutid" 3. oktober 1999
                

  ved Peter Korsgaard

Lars Rasmussen levede i 1817-99, så hans erindringer dækker næsten hele det 19. århundrede. Han blev født i  en arbejderfamilie i Slagelse, kom i handelslære dér og i Korsør og etablerede sig som købmand på samsø 1840, hvor han tilbragte resten af sit liv. I sit otium nedskrev han sine erindringer, bl.a. støttende sig til sine dagbøger. Disse erindringer er blevet redigeret og udgivet med kommentarer. 

I erindringerne kommer Lars Rasmussen meget omkring, men blandt de centrale temaer ud over de mere personlige er karrieren (handelsliv), de religiøse strømninger og politik/forretningsliv (som slet ikke kan adskilles). Efter sin konfirmation kom han i købmandslære i Slagelse, senere i Korsør. Det var traditionelle købstadskøbmænd, og uddannelsen virkede meget tilfældig. Ikke desto mindre sprang han som 23-årig ud i en part af en købmandsvirksomhed på Samsø. På Samsø var forholdene anderledes end på Sjælland, idet handelen det sidste sted var forbeholdt købstæderne. Erindringerne kommer ikke ind på det, men Samsø må have været et af de få steder, hvor en ung mand uden kapital kunne komme i gang. På Samsø var der på det tidspunkt tre slags handel. Korn- og grovvarehandelen domineredes af et par store købmænd; butikshandelen blev drevet af flere, men foregik nærmest som tuskhandel. Endelig stod omvandrende skræddere for manufakturhandelen. 

I 1844 slog Lars Rasmussen sig ned som købmand i større stil på Ballen. Her drev han med afbrydelser købmandshandel resten af sit liv, idet han til sidst foretog en gradvis overdragelse til en søn. Afbrydelserne skyldtes konkurser i 1866 og 1886. Konkurserne afspejler de typiske vilkår for købmanden. Den første skyldtes krisen 1857, hvor nogle debitorer gik fallit og kreditten indskrænkedes, så grundlaget langsomt blev tæret op af omkostninger til vekselgebyrer og renter. Den anden skyldtes krisen og omlægningen af landbruget. 

Lars Rasmussen havde også mange binæringer; han drev et teglværk og involverede sig med kreatur- og frugthandel. Der er i erindringerne mange fine beskrivelser af dagligdags gerninger i butikken – hvorledes man bar sig ad med de enkelte varer, hvorledes de forskellige købmænd førte regnskab. Selv var han dog næppe nogen helt almindelig købmand, for i hvert fald førte hans forretningsrejser ham viden om. Kerneområdet var Kattegat-Storebælt-København-Slesvig, men også Hamburg, London m.m. blev besøgt.

Som barn oplevede Lars Rasmussen de sidste dønninger af kampen mellem den gamle pietisme og rationalismen, og hele sit liv var han præget af den første retning. Sydvestsjælland blev nemlig i hans barndom præget af en ny folkelig vækkelse på pietistisk baggrund, og som lærling blev han draget ind, selv om det hverken bekom hans familie eller arbejdsgiver vel. Det var også i disse religiøse kredse, han fandt sin første hustru. Hele livet holdt han fast ved denne grundholdning, nærmest gammel-grundtvigiansk, men som mange af disse med stor forståelse for de folkelige prædikanter, bl.a. i den senere Indre Mission. Derimod stod nygrundtvigianerne ham fjernt. Det blev til mange besøg hos ligesindede overalt i landet, til flere stævner og til møder i Gedved. Herved får læseren direkte en fin beskrivelse af de gjorte overvejelser og indtagne holdninger hos Lars Rasmussen. Indirekte kommer et godt indblik i det netværk, de troende udgjorde, både privat og i form af kirkemøder m.m. Også religionen førte Lars Rasmussen ud på udenlandsrejser, bl.a. til Christiania (det senere Oslo.)

Selv om hans religiøse ståsted nemt kunne have placeret ham hos Højre, bevirkede den folkelige indstilling, at han hurtigt sluttede sig til Venstre med stærk retning mod de Moderate. Det lægges der ikke skjul på i erindringerne. Han var meget aktiv i de lokale politiske foreninger og i halvpolitiske som landboforeningen, hvor han trods manglende jordbesiddelse en overgang var formand. I disse afsnit gives også et godt billede af, hvorledes lokalpolitik foregik på Samsø, hvor der som andres steder var mange regionale, lokale og personlige spændinger. Disse erindringer har den fordel, at man kommer langt ned i nogle emner og kan se dem i sammenhæng med hverandre. Desuden får vi indtryk af en købmands kontaktfelt, om end Lars Rasmussen nok er mere rejsende end de fleste. Der er i bogen gjort meget for at sætte erindringerne ind i en større sammenhæng med fyldige noter og en stor indledning, hvad er meget prisværdigt. Ydermere er der lagt et stort arbejde i delvis at rekonstruere noget af materialet, som havde taget skade ved en brand. Der er mange gode illustrationer; nogle er dog ikke så vel motiverede. Underligt nok fortælles intetsteds om handelslivet på Samsø; den købstadsløse ø har haft helt specielle vilkår.

I forordet nævnes et arkiv i købmandsgården, men først efterhånden går det op for læseren, at det syntes at være ret så omfattende, men dagbøger, regnskaber, korrespondance og andet. Det har også været inddraget ved bearbejdelsen af erindringerne, selv om det ikke altid er lige tydeligt, i hvilken omfang og hvordan. Man savner en nærmere beskrivelse af arkivet, så omfang og relevans kan bedømmes. Dagbogsnotater vil ofte være at foretrække frem for erindringer nedskrevet et halvt århundrede senere, hvor begivenhederne ses i bakspejlet. Nogle overvejelser, eventuelt med eksempler, over erindringerne set i lyset af de øvrige kilder ville have færet på sin plads. Men ellers er det et flot værk – og Lars Rasmussen og hans redaktører skriver erindringerne så flydende, at de kan læses som en god roman

Søren Bitsch Christensen, Lis Neergaard, Inge Pedersen og Morten Rasmussen Fangel (red.):  

Lars Rasmussen: Set fra Samsø. En købmands erindringer om øen, handel, politik og åndsliv i 1800-tallet, 1999, 483 s., ill. 395 kr.